Så er det snart ferie tid….

Sommer strandferieForåret nærmer sig og snart rejser mange af os ud i den store verden for at opleve fremmede vingesus, nyde sydens sol og tanke lidt energi op. Nogle vælger at rejse rundt i skønne Danmark på bil-, cykel-, camping- eller telttur, mens andre vælger at tilbringer sommeren i sommerhuset eller kolonihaven.

Uanset hvad, så er det i disse måneder, at mange af os sidder og planlægger vores sommerferie og glæder os til afslapning og luftforandring eller i hvert fald nogle af os……

For hvordan står det egentlig til med bevilling af pædagogisk ledsagelse under ferie til mennesker med handicap. Får de mon i år mulighed for at udleve deres ferie drømme eller kommer de fleste af dem endnu en gang til at tilbringe sommeren i egen bolig uden mulighed for at komme ud og snuse til sommerens mange tilbud….?

Umiddelbart burde der ikke længere være noget til hinder for, at mennesker med handicap, kan sætte sig ned, som alle os andre og planlægge deres sommerferie, for i september 2015 stadfæstede Ankestyrelsen i en principafgørelse, at mennesker med handicap har ret til at få hjælp med på ferie uanset kommunens serviceniveau.

Principafgørelsen er en kæmpe sejer for alle de mange mennesker, som tidligere blev ramt, da kommunernes opkrævning af brugerbetaling for pædagogisk ledsagelse blev ulovliggjort med det til følge, at mange kommuner lukkede kassen fuldstændig i, så de mange handicappede der kun har mulighed for at komme på ferie, hvis de kan tage deres socialpædagogiske støtte med pludselig ikke længere kunne komme afsted.

Så med nedenstående afgørelse i hånden, vil mange forhåbentlig få lettere ved at komme lidt væk fra hverdagens trummerum.

”Kommunen skal yde den nødvendige hjælp og støtte til borgere med betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer med henblik på at sikre, at disse borgere så vidt muligt kan være i stand til at leve og udfolde sig som andre, der ikke har en funktionsnedsættelse. Dette gælder også ved ophold uden for borgers bolig og ved borgere, der bor i botilbud.”

Kommunen kan ikke undlade at opfylde servicelovens bestemmelser om hjælp og støtte til borgere med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med henvisning til, at kommunen ikke har en servicestandard, der giver mulighed for socialpædagogisk støtte uden for hjemmet i forbindelse med ferieophold.

Læs hele principafgørelsen her!

Så selvom Anne Møllegaard Mortensen (DF), næstformand i KL’s Social- og Sundhedsudvalg tidligere har skrevet ”Serviceloven giver imidlertid ikke borgerne ret til at blive ledsaget under ferier og udflugter”, så kommer KL vel ikke længere udenom at måtte anerkende Ankestyrelsens principafgørelse og nu en gang for alle sikre, at kommunerne efterlever afgørelsen og fremadrettet sørger for, at kommunerne sikrer borgernes ret til pædagogisk ledsagelse under ferie, selvom de tidligere har sagt, at de ikke ”vil iværksætte yderligere på området”.

I 2014 oplyste 47 af landets 98 kommuner i en undersøgelsen (som jeg tidligere har skrevet et indlæg om. Læs indlægget her) at de havde et ikke-eksisterende eller i hvert fald et meget lavt serviceniveau for socialpædagogiske støtte/ledsagelse. Så nu er det spændende, om de har ændret deres serviceniveauer, så de nu følger Ankestyrelsens principafgørelse eller om det som i andre sager er helt op til borgerne selv at finde ud af det. Den anstændige kommune vil naturligvis oplyse borgerne herom, men om største parten af de omtalte 47 kommuner, har informeret om principafgørelsen, tvivler jeg på.

De svageste af de handicappede borgere er overladt til, at andre finder ud af det for dem.

SÅ ÉN GANG FOR ALLE.

Det er lovstridigt, hvis en kommune sætter serviceniveauet for socialpædagogiske støtte til nul.

Så KL der flere gange i debatten har påpeget kommunernes ret til at sætte deres serviceniveauer som de vil, har forhåbentlig fået noget at tænke over – specielt kommentaren om, at handicappede ikke har ret til ledsaget ferie.

Det har de fået nu.

Eller mere præcist….. Det har de haft retten til i 7 måneder!!!

 

Relevante artikler kan læse her

.

.

2 kommentarer til “Så er det snart ferie tid….

  1. Jannike

    Kære Anette – Jeg håber du finder et hyggeligt sted at holde ferie, hvor du kan tage din hund med, så du ikke skal vente helt til 2018.

     
    Reply
  2. Anette

    jeg håber flere ser denne afgørelse
    min egen angst gør jeg ikke tør tage på ferie alene… men hvis bare flere steder ville lade min hund komme med kunne jeg måske overskue en lille ferie selv i Danmark, det har jeg ikke været i mange år. Eller jeg har været på ferie, når jeg kunne følges med min mor, men som 35 årig ville det jo være skønt at tage på sin egen ferie.
    nu og da drømmer jeg om at kunne inviter min skp med, men har jo heler ikke brug for hende 24/7…
    alt det sagt så har min hund jo gjort noget fantastisk for mig, vi kan tage på heldags ture… og det lugter da lidt af ferie.
    men den ultimative drøm, det er en lille uge på “gammeldags” badehotel… hvor alle måltider er med, og der er skøn natur,,, og vi (hvis jeg tør) kan tage en taxi/bus ind til en eller to seværdigheder… men jeg skal jo kunne havde Zorro med. Den dag han (forhåbentlig) består de sidste tests m.m. og officielt bliver servicehund kan vi nok, så længe han har sit dækken, men det der vel 1 1/2 år til…. så sommeren 2018 bliver ferie alene… hvis vi ikke finder noget før.

     
    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *