P.S.

Kun ti uger efter mit møde med den nye verden mødte jeg, under indlæggelse på Epilepsihospitalet i Dianalund, en mor til en fem-årig pige. Efter at have været på samme afdeling i et par dage, stak hun mig en dag et stykke papir, som hun bad mig læse, når jeg var alene. Min umiddelbare reaktion efter at have læst indholdet var en voldsom vrede mod denne kvinde.

     Hvad fanden bilder hun sig egentlig ind, rasede jeg.

Indholdet passede overhovedet ikke til min situation, syntes jeg.

     Kan hun da slet ikke se det? Hvorfor har hun ikke bare givet det til en anden?

     Hvad skal jeg bruge det til?

Papiret stadfæstede ligesom mit ophold i den verden, jeg kun ønskede at forlade. Derfor blev jeg så vred. Derfor tog jeg så kraftig afstand til det skrevne. På det tidspunkt havde jeg nemlig endnu ikke selv tænkt tanken:

     At mit ophold i ‘det ukendte’ måske var permanent.

     At en fremmede derimod havde tænkt den tanke før mig, kom fuldstændig bag på mig. Det overrumlede mig. Jeg følte, at jeg havde mistet kontrollen over mit liv. At andre bestemte. Og rent følelsesmæssigt kunne jeg slet ikke følge med. Så for at beskytte mig selv, valgte jeg at fortrænge indholdet.

     Det havde bestemt ikke noget med mig at gøre, fastslog jeg. Kvinden havde blot taget fejl af min situation. Af min søns tilstand.

Men trods min vrede gemte jeg alligevel papiret. Der gik over et år før jeg igen tog det frem. Et eller andet sted har jeg ubevidst nok været klar over, at indholdet, som var et digt, én dag ville beskrive mit første møde med den verden, jeg i dag er blevet en del af.

Jeg har valgt at dele dette med jer, da digtet giver et godt billede af mødet med ‘det ukendte’. Mødet med den verden, jeg helst ville have været foruden, og som jeg ufrivilligt blev en del af. Men som i dag er hele mit liv.

.

Velkommen til Holland

At vente et barn er som at                    
planlægge en drømmerejse – 
til Italien.
 
Du køber en masse rejsehåndbøger 
og lægger eventyrlige planer.              
Colosseum, Michelangelos, David,   
gondolerne i Venedig. 

Du lærer dig nyttige vendinger på      
italiensk. Alt er meget spændende.

Efter måneders spændt
forventning kommer endelig                
dagen. Du pakker dine
kufferter og tager af sted.
 
Flere timer senere lander                     
maskinen. Stewardessen                     
kommer ind og siger:                            
»Velkommen til Holland.«
 
»Holland?!?« råber du.
»Hvad mener du med
Holland? Jeg har bestilt en
rejse til Italien! Jeg skulle 
være i Italien! Hele mit liv                     
har jeg drømt om at komme
til Italien!«    
 
Men der er lavet om på 
fartplanen. Maskinen er
landet i Holland, og der må
du blive.
 
Det er vigtigt, at de ikke
har ført dig til et rædsomt,
fælt, snusket sted, fuld af 
pest, sult og sygdom. Det er
bare et sted, som er
anderledes.
                                                                 
Så du må ud og købe nye
rejsehåndbøger.
Og du må til at lære et helt
nyt sprog.
Og du møder en helt ny
type mennesker, 
du ellers ikke ville have mødt.

Det er som sagt et sted, der
bare er anderledes.
Tempoet er langsommere
end i Italien; der er ikke så
pragtfuldt.    
 
Men når du har været der
et stykke tid og har fået
vejret, ser du dig omkring…
og opdager efterhånden, at
der er vindmøller i
Holland …. og Holland har
tulipaner.
Holland har endda Rembrandt’er.
 
Men alle, du kender, har
travlt med at rejse til og fra
Italien… og de praler af,
hvor vidunderligt de havde
det der. Og resten af dine
dage vil du sige: »Ja, det var
der, jeg skulle have været;
det var det, jeg havde planlagt.«
 
Og smerten ved det vil
aldrig, aldrig, aldrig
nogensinde foretage sig … for
tabet af den drøm er et tab
af stor, stor betydning.
 
Men … hvis du bruger dit liv
til at sørge over den
kendsgerning, at du ikke
kom til Italien, bliver du
aldrig fri til at værdsætte og
nyde det helt specielle, det
virkeligt vidunderlige … ved
Holland.

 

Af Emily Perl Kingsley
Oversat af Gugu og Ernst Kristoffersen

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *