Kommunalt Enevælde

Mere magt til kommunerne og eksklusion af handicappede

– det var tydeligvis hvad vores kære Socialminister, Manu Sareen, ønskede med hans forslag til ændring af Servicelovens voksenbestemmelser.

 

Som forældre til en voksen handicappet var det meget foruroligende at læse, hvilke fatale ændringer til Serviceloven Manu Sareen ønskede at gennemføre. At ville opdele handicappede i tre grupper og fjerne deres ret til at klage over placeringen, er i direkte strid med FN’s Handicap Konvention og Regeringens Handicappolitiske Handlingsplan ”Et samfund for alle”. Og når man så ovenikøbet lader indholdet af grupperne være bestemt af en såkaldt tilbudsvifte, hvor de enkelte tilbud kan erstattes af hinanden og kommunerne altså kan nøjes med at give den handicappede et botilbud og så spare aktivitets- og dagtilbuddet væk, er det så usmageligt, som det overhovedet kan blive.

Socialministeren havde tydeligvis ingen forståelse for, at han gamblede med de handicappedes tilværelse. Han havde i sinde at overlade de handicappede i kommunernes ”kærlige” arme og mener overraskende nok, at vi alle trygt kan stole på, at kommunerne nok skal tage sig godt af vores handicappede.

Hvordan kan Socialministeren være så naiv at tro, at kommunerne ikke ville bruge den åbning til besparelser, som han agtede at servere for dem på et sølvfad. Han ville give kommunerne mulighed for, legitimt og med ”samvittigheden” i orden, at gennemføre endnu flere besparelser, end de allerede har gjort, på noget, der er så afgørende for de handicappedes livsværdi.

Socialministeren har gentagne gange selv udtrykt bekymring om blandt andet kommunernes behandling af handicappede og deres nul bevilling af pædagogisk ledsagelse til ferie og fritidsaktivitet. For rigtig mange handicappede er ledsagelse deres eneste mulighed for at komme ud og få luftforandring, gå til sport, i biografen, komme på ferie og ganske enkelt møde andre mennesker.

Så når Manu Sareen udviser ”bekymring” over kommunerne, er det svært at forstå, at han med det fremsatte forslag til ændring af serviceloven ellers var villig til at give dem endnu mere magt og spillerum til suverænt at bestemme over værdien og indholdet i de handicappedes liv.

At han med et pennestrøg ville fjerne de handicappedes klagemulighed på et område, der grundlæggende bestemmer omfanget af den hjælp og støtte den handicappede tilbydes, ville have været en svækkelse af de handicappedes retsevne.

At han suverænt ville have ladet det være op til kommunerne at bestemme kvaliteten af de handicappedes liv og fratage dem retten til en værdig og meningsfuld tilværelse, ved at give kommunerne mulighed for at erstatte tilbuddene med hinanden, ville have været en voldsom krænkelse af retten til et selvstændigt liv.

Manu Sareen mener øjensynligt, at vi trygt kan stole på, at kommunerne ville placere de handicappede i de rette kasser uden at skele til, at de kunne spare penge ved at placere dem i mindre budgettunge kasser.

Men så lad os vende den om……..

Hvis Socialministeren er så sikker på, at kommunerne ville placere de handicappede i de rigtige kasser, var der jo ingen grund til også at ville fjerne deres klagemulighed……???

Nej, sandheden er nok snarer den, at vores Socialminister fik en smart fidus.

Fjern de handicappedes klagemulighed, så vil kommunerne spare penge og Ankestyrelsen få færre klager.

Og så vender vi imens ansigtet den anden vej, så vi ikke bliver mindet om de mange handicappede, der sidder indespærret i deres hjem uden et dag- og aktivitetstilbud, uden et fritidsliv og uden mulighed for at møde andre mennesker. Her kan de så sidde resten af deres voksenliv alt imens, vi andre har travlt med at leve vores aktive sociale liv med hele verden åben for vores fødder.

 DU BURDE SKAMME DIG, MANU SAREEN!!

Der findes ellers nok af skrevne ord, som definerer noget andet, blandt andet “Den Handicappolitiske Handlingsplan”, hvor socialministeriet i 2013 lagde ud med flotte ord og visioner.

Men hvad er der blevet af de fine visioner……?? De er lidt svære at få øje på i Socialministerens forslag til ændringer i Serviceloven og i regeringens helt centrale ønske om, at skabe øget inklusion i samfundet.

Retssikkerheden og troen på, at vi lever i et land, hvor FN’s Handicap Konvention har betydning og ikke bare er fine ord på et stykke papir, Danmark for syns skyld har underskrevet, bliver voldsomt svækket af de umenneskelige indgreb i Serviceloven, Manu Sareen lagde ud til høring.

Det er jo ikke noget nyt fænomen, at kommunerne, trods den i dag i Serviceloven sikrede ret til et dagtilbud, sparer på netop denne post. Der er allerede kommuner, som har fundet ud af at spare én dag væk, så de handicappede kun tilbydes 3 dage i dagtilbud modsat kutymen på 4 dage om ugen i de fleste andre kommuner. Så gav man kommunerne frit spil, ville der uden tvivl være flere kommuner, som benyttede sig af Socialministerens ”sparemodel” og helt ville undlade at tilbyde handicappede et dagtilbud.

At agere som om kommunerne ikke vil benytte sig af de åbninger, der er i loven til at gennemføre besparelser, handler ikke om naivitet eller uvidenhed – nok snarer om, at ville please kommunerne. Måske bukkede vores Socialminister i et svagt øjeblik under for kommunernes pres for at få udgiften til handicapområdet reduceret.

Hvordan kan man ellers forklare det, at Socialministeren på ingen måde brugte de erfaringerne og opråb fra handicaporganisationerne, da han udarbejdede høringsforslaget.

Det er jo fuldkommen ligegyldigt at inddrage, hvis ikke man lytter og følger bare nogle af de anbefalinger, som handicaporganisationer kom med undervejs. Jf. LEV’s landsformand, Sytter Kristensen, der i december 2014 udtalte følgende

”Vi har allerede i nogen tid været i dialog med ministre, embedsmænd og flere partier, hvor vi har udtrykt vores dybe skepsis. Men trods gode og venlige miner har det været uden effekt. Ikke en eneste af vores bekymringer har man taget højde for. Ikke én, siger Sytter Kristensen.”9

Med al respekt så er der nok mere erfaring og viden at hente på handicapområdet ude i organisationerne – hos dem som rent faktisk møder og taler med de handicappede og deres pårørende – end i socialministeriet.

Så havde Manu Saren bare lyttet noget tidligere, ville han have sparet mange mennesker for en masse tid og bekymringer. Men heldigvis endte det hele i første omgang med, at vores socialminister valgte at lytte til den massive kritik og trække sit forslag tilbage. Nu kan vi så alle bare håbe og krydse fingre for, at den næste model bliver med udgangspunkt i de handicappedes ret til et selvstændigt, værdigt og indholdsrigt liv og ikke den gamle model pakket pænt ind i nye flotte ord….

 

Så når politikerne på et eller andet tidspunkt i fremtiden skal se på ændringer til servicelovens voksenbestemmelser igen – Ja, så håber jeg vitterlig, at de vil tænke over, hvilke side de selv vælger at stå på.

Er de MED eller IMOD de handicappede?

Er de FOR eller IMOD, at

  • handicappede ikke ønskes inkluderet i samfundet på lige vilkår som resten af befolkningen
  • handicappede mennesker skal grupperes efter deres ”fejl og mangler”
  • handicappede ikke har brug for et aktivt, indholdsrigt og socialt liv
  • handicappedes ret til et selvstændigt socialt liv skal bestemmes af den kasse, de havner i
  • de mest handicappede i samfundet må nøjes med at leve deres liv indenfor boformens mure
  • udlægge mere magt og suverænitet til kommunerne
  • give kommunerne større spillerum for kassetænkning
  • retssikkerheden for de svageste i samfundet skal svækkes

Hvad ville du selv sige til et liv uden mulighed for at dyrke sport, tage på ferie, til koncert, til fodboldkamp, gå i biografen, en tur på stranden, cafe og byture?

Ville du synes dit liv var indholdsrigt, spændende og meningsfuldt?

 

 

1 kommentarer til “Kommunalt Enevælde

  1. helle

    jeg har bolig ned i Sønderborg i 2 år der er ikke god murk for de handicappede der kun syd musik der er ikke så god for de handicappede men syng der er godt bolig ud på land fra Sønderborg med bus for der køre ikke så tid så nu er jeg i Aarhus men er ikke så god mun hent for kom ned på Sølund men der kan jeg i år

     
    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *