Jeg blir’ vanvittig af Thomas Adelskov……

Jeg bliver vanvittigEgentlig var jeg i gang med at skrive et indlæg i forlængelse af det, som jeg skrev op til valget, men så udtalte formanden for Kommunernes Landsforenings Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov sig igen.

”Der er ikke generelt sket stramninger i svært handicappedes muligheder for at komme på udflugter i dagligdagen, i fritiden og i ferier.”

Denne udtalelse kom i forlængelse af et indslag som DR forleden bragte i TV avisen om de voldsomme besparelser, der har fundet sted på det specialiserede socialområde siden 2009. Hele 1,7 milliarder kroner er sparet væk, viser tal fra Danmarks Statistik.

Effektivisering, siger Thomas Adelskov.

Andre vil nok kalde det, hvad det er. Forringelser – Stramninger – Besparelser!!

Egentlig kommer det overhovedet ikke som nogen overraskelse, at beløbet er så stort. De mange eksempler, der er blevet bragt i medierne gennem årene, på fortvivlende situationer som mennesker med handicap og deres pårørende er blevet sat i, taler sit tydelige sprog. De vidner om en eksplosion i antallet af yderst kreative kommunale besparelsesmetoder udtænkt af kyniske økonomer, der uden hensynstagen til de mennesker, der bliver ramt af deres kreative tiltag, fuldkommen upåvirket fortsætter med at udtænke den ene spidsfindige metode efter den anden til, hvordan de kan opnå flere besparelser.

Så hvordan Thomas Adelskov kan blive ved med at påstå, at vilkårene for de handicappede ikke er blevet værre, når vi gennem årene har set gentagne eksempler på det modsatte, er ganske uforståeligt. Det er jo ikke kun de handicappede og deres pårørende, der ”beklager” sig. Også mange ansatte på landets bosteder har råbt op om de forringede vilkår, ligesom handicaporganisationerne længe har forsøgt at få KL til at tage situationen alvorlig – ikke kun i forhold til ledsagelse til fritid og ferie, som mange mennesker med handicap må kigge langt efter, men også i forhold til kommunernes selvopfundne spare regel, der siger, at handicappede der bor på et bosted og som har et dagtilbud – ikke også må ha’ et fritidstilbud. Mig bekendt kan man ikke finde den “regel” nedskrevet nogen steder i Serviceloven.

I forlængelse af ovenstående fortsætter Thomas Adelskov sin udtalelse med,

”… at der, hvor der er sket forringelser, er i de kommuner, som tidligere har opkrævet brugerbetaling for at dække personalets omkostninger til at ledsage borgerne.”

Det er jo ligesom det, der er problemet. At ingen træder til med en ny løsning. Problemet er ikke, som nogen vil gøre det til, at de handicappede ikke selv må betale. Problemet er blandt andet, at kommunerne åbenbart ikke har fået tilført ekstra penge fra Christiansborg i forbindelse med ulovliggørelsen af brugerbetalingen.

Selv jeg, der nok er lidt farvet i min holdning til handicapområdet, kan godt se, at kommunerne måske ikke bare kan hive de ekstra penge op af hatten, når de ikke tidligere har skulle budgettere med den post. Men nu ved kommunerne det. Christiansborg ved det. De handicappede har følt og mærket det. Og alle andre har hørt og læst om det. Så nu er det vel blot et spørgsmål om tid, før der bliver rettet op på den fejl…. Eller hvad??

Vores tidligere Socialminister Manu Sareen kaldte ellers ledsagelse for en kommunal kerneydelse, og i det skulle man mene, lå en bekræftelse på, at pengene selvfølgelig skal bevilliges dertil. Det er de bare ikke blevet endnu. Så der er stadig alt for mange kommuner, der ikke yder den nødvendige ledsagelse til ferie og fritid. Og Thomas Adelskov virker heller ikke som om, han ligefrem opfordrer kommunerne til at budgettere anderledes, så håbet er, at den nye regering vil sikre bedre vilkår for mennesker med handicap. Desværre ser det ikke ud til, at ske sådan lige med det samme, for nu skal vi jo først lige ha’ en ny regering og en ny Socialminister, og så skal de lige blive enige om en handicap politik.

Hvor lang tid der så går, før vi kan begynde at spørge til det der med de manglende penge til pædagogisk ledsagelse, ved jeg ikke. Men jeg ved, hvad der sker i ventetiden.

De handicappede vil fortsat være indespærret i deres hjem på grund af den sparsomme eller helt manglende ledsagelse. De går en sommer i møde uden mulighed for at komme på ferie, ligesom deres forringede fritidsmuligheder forbliver uændret og retten til det selvstændige liv, som de burde have mulighed for at praktisere i virkeligheden, heller ikke får bedre vilkår.

Tænk på det, mens I forhandler på Christiansborg og når I ligger på en solvogn i Spanien eller spiser lokale retter på en hyggelig fortovsrestaurant. De handicappede har brug for en ændring nu – ikke om 2 år. Så skynd jer, for det ser desværre ikke ud til, at Thomas Adelskov og kommunerne ændrer kurs af sig selv.

Det tyder de seneste udtalelser fra Thomas Adelskov i hvert fald på. Hvordan kan han ellers påstå ”…..at området ikke har været udsat for særligt hårde besparelser, men blot er kommet under kontrol….”, når medierne og handicaporganisationerne gang på gang trækker eksempel på det modsatte op af bunken. Hvordan kan han modsvare disse eksempler med sådan én kommentar…??

Kommunernes indførelse af kvalitetsstandarder og serviceniveauer er måske det Thomas Adelskov, henviser til, når han taler om kontrol, men som jeg ser det, er kommunernes kvalitetsstandarder og serviceniveauer blot en smart måde at “snyde” borgerne på, for bag de gavmilde ord som kvalitet og service ligger en helt anden virkelighed – ordene dækker snarere over en væsentlig forringelse af levevilkårene for mennesker med handicap med stramninger, besparelser og indespærring i hjemmet til følge.

Det, er det, Thomas Adelskov, kalder effektivisering, ”…..kommunerne er blevet bedre indkøbere og der er større fokus på, hvad man får for pengene, når man køber sociale tilbud. Desuden har kommunerne effektiviseret driften af de sociale tilbud.”

Vi har nok alle i en eller anden grad oplevet det, som Thomas Adelskov kalder ”effektivisering”. En del kan formentlig nikke genkendende til at ”blive hjemtaget” til kommunen fra et bosted, dag- eller fritidstilbud i en anden kommune, fordi det er billigere for kommunen, at borgerne benytter lokale tilbud. Eller at have fået frataget eller skåret i bevillinger, som for eksempel antallet af aflastningstimer, lønkompensation eller ledsagertimer uden anden argumentation end, at kommunen har fastsat nogle kvalitetsstandarder og et serviceniveau for kommunens borgere, som de skal holde sig inden for. Ikke noget med en individuel begrundelse, som loven ellers påskriver.

Thomas Adelskov udtaler desuden

”At man bruger færre penge er ikke det samme, som at servicen er forringet. Hvis man kan levere samme service på en smartere og billigere måde, er det jo ikke en forringelse, men bare en anden måde at gøre tingene på.”

Eller også kære Thomas Adelskov, er det endnu én af dine usympatiske forklaring på ikke at ville indrømme, at en ”smartere og billigere måde” KUN er en smartere og billigere løsning for kommunen – og ikke nødvendigvis lig med, at den handicappede også får den hjælp, der er behov for.

Han fortsætter i samme spor,

Derudover kan der være nogle borgere, som måske har oplevet forringelser i servicen, fordi de tidligere fik højere eller mere omfattende ydelser, end deres behov og lovgivningen tilsiger.”

Det er simpelthen noget af en uforskammet udtalelse at komme med. Det, at Thomas Adelskov mener, at dem, der har oplevet forringelser, er dem, der i forvejen er blevet overkompenseret gennem årene, er så respektløs en kommentar at komme med. At man pludselig ikke er berettiget til en ydelse eller et bestemt antal hjælpetimer, er nok nærmere en konsekvens af kommunernes sparekniv. Jeg kan ikke mindes nogensinde at have siddet på kommunen overfor en sagsbehandler, der har sagt

”Du er godt nok ikke berettiget til det, men du får lige lidt flere timer….”.

Der har aldrig været tagselvbord til handicappede og deres pårørende i kommunerne, så at påstå, at der ikke har fundet besparelser sted, er simpelthen så latterlig en udtalelse, at hvis ikke det var fordi, det kom fra selveste formanden for Kommunernes Landsforenings Social- og Sundhedsudvalg, så ville jeg bare trække på skuldrene og tænke mit.

Men det her kommer fra ”Kommunernes Mand”. Ham der inden for social- og sundhedsområdet skal varetage kommunernes fælles interesser. Ham der er med til at sætte kursen og lægge tonen an. I min verden giver han kommunerne grønt lys til at fortsætte den kyniske kurs og den rå tone. Det er både rystende og yderst bekymrende.

Når man vælger at ignorere og bagatellisere de alvorlige konsekvenser, som de seneste års stramninger og besparelser i kommunerne har ført med sig for mennesker med handicap og samtidig konsekvent påstår, at handicappede ikke har fået sværere levevilkår, så bliver jeg simpelthen SÅ frustreret. For alle os der står midt i det hele – i virkelighedens verden – oplever og føler stramningerne på egen krop. Så at skulle lægge øre til ”…..at området ikke har været udsat for særligt hårde besparelser…” gør mig utryg for min søns fremtid. Jeg bliver vred, ked af det, rasende og bekymret, men mest af alt

JEG BLIVER VANVITTIG AF THOMAS ADELSKOV……

.

Artikel fra KL

Artikel fra DR

Artikel fra LEV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *