Her mærker vi sparekniven……

  • Kommunerne forsøger at opkræve forældrebetaling af forældre, der har deres børn anbragt i døgninstitutioner.
  • Kommunerne forsøger at omdefinere specialbørnehaver til almindelige børnehaver. Så kan de opkræve forældrebetaling og spare udgiften til befordring (så skal forældrene selv bringe deres børn, hvilket de ikke skal i specialbørnehaver).
  • Kommunerne vil ikke dække omkostningen til hjælpere under ferieophold for beboere, der bor i botilbud. Beboeren kommer ikke på ferie eller andre udflugter.
  • Kommunerne reducerer mulighederne for beboere i botilbud for at deltage i dagtilbud/beskæftigelsestilbud og fritidstilbud om aftenen. Typisk reducerer man tilbuddet fra 5 til 4 gange om ugen eller fra 4 til 3 gange om ugen. Man sparer udgiften til tilbuddet, og man sparer også udgiften til transport. I nogle botilbud er man gået over til at have et internt beskæftigelsestilbud på botilbuddet, i stedet for at beboerne tager på arbejde uden for botilbuddet.
  • Kommunerne argumenterer i stigende grad for, at flere og flere hjælpemidler er almindelige forbrugsgoder. Så skal borgeren selv betale en stor del af hjælpemidlet. F.eks. rollatorer, minicrossere, computere/iPads etc.
  • Kommunerne reducerer timetallet i BPA-ordninger eller konverterer nogle af timerne til hjemmehjælp. Det kan f.eks. være ved at erstatte nattevagt med nødkald og en ble.
  • Kommunerne træffer bevidst forkerte afgørelser, fordi de ved, at de sparer penge, mens ankesagerne løber. Og ventetiden i ankesager er meget lang. 6, 9 eller 12 måneder er ikke atypisk afhængig af sagen. Vi ser også kommuner, som ikke retter sig efter ankeafgørelser.
  • Kommunerne forsøger ikke sjældent at lade som om, at det er forældrene, der fortsat har forsørgelsespligten og hjælpeforpligtelsen til deres børn, selv om barnet fylder 18 år og dermed er voksen.
  • Kommunerne vælger egne tilbud – frem for at købe eksterne specialiserede tilbud – til mennesker med svære og komplicerede handicap, selv om de indlysende ikke har kompetencerne i egne tilbud. Det er billigere at lade en borger bo på et lokalt plejehjem, frem for at købe en specialiseret plads i et regionalt tilbud eller hos nabokommunen.

 

Spastikeren, Nr. 4, August 2015

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *