Handicappede holder Danmark i gang

 

handicappede bidrager til samfundet

For noget tid siden læste jeg et indlæg i Politiken ”Kommunalt ta’ selvstyre” skrevet af en mand med handicap. Hans indlæg satte den efterhånden trættende debat om de altid benævnte ”eksplosive udgifter” til handicappede lidt i perspektiv og var et positivt pust, for

- hvorfor er det, at vi aldrig hører om ALT det mennesker med handicap bidrager med til samfundet?

- hvorfor er det altid udgifterne, vi skal trættes med?

- hvorfor er det aldrig væksten og arbejdspladserne, vi hører om?

Der har i de sidste mange år været talt og skrevet meget i medierne om, at der skulle være sket en eksplosion i udgifterne til de handicappede.

Vinklen er altid negativ og eksemplerne altid de mest ekstreme, så sandsynligheden for at skabe forargelighed blandt befolkningen er størst.

Men debatten har aldrig detaljeret sig omkring HVEM, der rent faktisk hører ind under kategorien ”De handicappede”. Man har bare benævnt dem som en samlet udgiftstung byrde.

Men når ”de” omtales som en samlet masse, giver det et urimeligt og fuldstændig fejlagtigt billede af virkeligheden. For når der refereres til de milliard tunge budgetter, går det ofte tabt i debatten, at Det Specialiserede Socialområde ikke kun vedrører mennesker med fysiske handicaps – dem der ofte hives frem som eksempler på ”de helt urimelige” udgifter.

Når man taler om Det Specialiserede Socialområde er listen meget lang og det er derfor misvisende kun at tale om de handicappede – for som det fremgår af nedenstående oversigt fordeles posten mellem mange flere.

DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE
•Børn og voksne med udviklingshæmning, fysiske handicaps og senhjerneskader

•Unge og voksne med ADHD, Aspergers syndrom, autismespektrum forstyrrelser mv.

•Udsatte børn og unge

•Personer med alkohol- og stofmisbrug

•Behandlingstilbud til stofmisbrugere

•Sikrede institutioner

•Døgninstitutioner

•Herberg, forsorgshjem og kvindekrisecentre

•Opholdssteder for børn og unge

•Plejefamilier

•Botilbud

•Almene ældreboliger for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

•Plejeboliger for ældre og personer med handicap

•Særlige dagtilbud og klubtilbud for børn og unge

•Aktivitets- og samværstilbud

•Beskyttet beskæftigelse

•Hjælpemiddelcentraler

•Køb af specialrådgivningsydelser

Så det er ikke fair at tørre hele udgiften af på mennesker med handicap. Det er simpelthen ikke rimeligt.

Og hvem siger egentlig også, at det er de handicappede, der forårsager den påståede eksplosion af udgifter?

Det kunne lige så godt være en ”eksplosion” i antallet af mennesker med behandlingskrævende ADHD eller flere udsatte børn og unge eller årsagen kunne være flere i behandling for stofmisbrug…..

Syndebukken behøver ikke hver gang at være mennesker med handicap!

Det kunne jo også være, at kommunerne lægger alt for urealistiske budgetter, så chancen for at overholde dem er lig nul.

Men uanset hvad, så er den påståede eksplosion altså meget svær at få øje på – og det uanset hvilken udgave af budgetterne man kigger på. Ser man på det år, hvor udgiften til Det Specialiserede Socialområde toppede, nemlig i 2009, har udgiften lige siden været faldende

År 2009 2010 2011 2012 2013
Mia. kr. 47,2 47,0 44,6 44,4 43,7
Kilde: Socialudvalget 2014-15

Og selvom man fjerner børnene og de udsatte unge samt forsorgshjem, alkohol- og stofmisbrugsbehandling, er udgiften stadig faldende

År 2009 2010 2011 2012 2013
Mio. kr. 29.470 29.362 28.085 28.288 27.373
Kilde: Danmarks Statistik, de kommunale regnskaber samt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds beregninger

 

Hvad det er for en eksplosion, der er tale om, er svær at få øje på – for umiddelbart må et fald fra 47,2 milliarder til 43,7 milliarder vel være et fald, en besparelse, en reduktion, en mindre udgift eller hvad man nu vil kalde det!!

Det er klart, at hvis man sammenligner udgiften i dag med udgiften i 1993, hvor den naturligvis var væsentlig lavere (som den fulde udgave af tabellen viser), er der selvfølgelig sket en stigning. Men mon ikke der også er sket en stigning på alle andre områder gennem de sidste 20 år…?

Mon ikke politikernes lønninger er steget voldsomt siden 1993?

Og mon ikke udgiften til det store administrative apparat i kommunerne også er steget markant siden 1993?

Så den eneste forklaring på den påståede eksplosion i udgifterne til Det Specialiserede Socialområde, må være, at KL og politikerne regner tallene med helt tilbage fra 1993. Men det er altså ikke fair at lave en sammenligning med noget, der ligger mere end 20 år tilbage i tid. Det kan ene og alene være for at skabe en negativ ladet debat om de handicappede.

Hvorfor mennesker med handicaps er blevet sådan en udskældt del af samfundet, forstår jeg simpelthen ikke, men det er en helt anden debat. Uanset hvad ville det klæde politikerne, hvis de ind imellem kunne tale om mennesker med handicap uden hele tiden at reducere dem til en udgiftstung byrde.

Hvorfor ikke forsøge at skabe en positiv debat i stedet?

Ligesom når politikerne vil overbevise befolkningen om, at en ønsket investering er nødvendig – så fortæller de i et væk om alt det positive denne investering vil føre med sig, og inden vi ser os om, har vi fuldstændig glemt, at der var tale om en udgift.

Sådan en handicap politik burde vi have.

Hvorfor ikke glæde os over, at vi lever i et land, hvor vi har råd til at hjælpe de svageste i samfundet – vel at mærke, hvis vi beslutter os for det.

Men for at vende tilbage til den artikel, som jeg læste, så synes jeg, at vi alle skal tænke over følgende.

Tænk på de tusindvis af offentlige såvel som private arbejdspladser, de handicappede genererer på grund af ”al den hjælp”, de har brug for….

Tænk på, om der mon ville være brug for alle de mange pædagoger, medhjælpere, speciallærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagoger, psykologer, psykiater, bandagister, ortopæder, sygeplejersker, læger med flere, hvis ikke der var handicappede mennesker, der havde brug for al deres hjælp….?

Og tænk på alle de danske firmaer, der lever af de handicappedes handicaps…. her menes blandt andet producenterne af kørestole, cykler, gåvogne, toilet- og badestole, leverandøerne af de kropsbårne hjælpemidler, som håndbandager, korsetter, fodkapsler og proteser.

For slet ikke at tale om de danske firmaer, der tjener penge på at gøre det danske samfund tilgængeligt for de handicappede med elevatorer, ramper og lifte samt de danske firmaer, der indretter invalidebiler, tilpasser private hjem i forhold til fjernelse af dørtrin, handicap indretning af badeværelser og etablering af ramper for niveaufri adgang.

Og de murer, tømrer, malere og gulvlæggere, som de handicappede holder beskæftiget, fordi de har brug for, at får gjort deres hjem tilgængeligt. Det øger ligeledes omsætningen hos de danske firmaer, der producerer materialerne til etableringen af ovenstående – fliser, cement, fugemasse, ramper osv.

Tænk på al den omsætning, de handicappede genererer til danske firmaer. Tænk på alle de arbejdspladser og skattekroner det betyder….?

Med alle andre ting sætter politikerne udgiften op mod, hvad den vil generere af indtægt. Hvor tit har vi ikke læst, at en offentlig investering vil resultere i vækst og øget beskæftigelse. Så hvorfor er det, at hver gang talen falder på mennesker med handicap, så handler det altid KUN om, hvor meget de dræner kasser?

Hvor meget de koster.

Hvor lidt de bidrager med.

Det handler aldrig om, at en investering i mennesker med handicap bidrager til vækst, flere arbejdspladser i den private såvel som i den offentlige sektor.

Jeg synes faktisk, at de handicappede bidrager med temmelig meget alt taget i betragtning.

Jeg synes, handicappede holder Danmark i gang…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *