Handicappede har vel også brug for ferie…?

- Nej, ikke hvis man spørg Kommunernes Landsforening (KL).

Debatten omkring handicappedes ret til pædagogisk ledsagelse startede for alvor i 2014 på baggrund af resultatet af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af KL for at afdække, hvilke muligheder borgere i botilbud og andre tilsvarende boliger har for at få socialpædagogisk bistand til at komme på ferie, deltage i udflugter og aktiviteter udenfor hjemmet.

Resultatet blev offentliggjort i efteråret 2014 og viste, at der i 47 af landets 98 kommuner er et ikke-eksisterende eller i hvert fald et meget lavt serviceniveau for ledsagelse.

  • 18 kommunerne havde et serviceniveau for ledsaget ferie på 0 dage årligt
  • 17 kommuner afsatte 0 dage til at ledsage de handicappede til fritidsaktiviteter og udflugter
  • 12 kommuner havde et serviceniveau på nul dage årligt for både ferier og fritidsaktiviteter

Lige siden debatten startede har KL været meget klar i udmeldingerne og mener øjensynligt ikke, at der er nogle problemer overhovedet. I hvert fald udtalte Thomas Adelskov (S), formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg i december 2014, at ”Der kan være mange forskellige grunde til, at en kommune har et serviceniveau på nul dage. Det er ikke nødvendigvis noget problem. Mange steder tilrettelægger man i stedet hjælpen ude i de enkelte botilbud, og jeg har ingen grund til at tro, at borgerne ikke får den hjælp og støtte, de skal have i dagligdagen”.

Jeg ved ikke, hvilken virkelighed Thomas Adelskov lever i, men det kan på ingen måde være den samme, som den vi andre lever i. Der har efterhånden været så mange eksempler i medierne på det modsatte, at det simpelthen er en af de mest respektløse og kyniske udtalelser i debatten. Det kan han ikke være bekendt.

Hvis en handicappet ansøger om ledsagelse til en koncert, hvorfor er der så overhovedet nogen, der skal bestemme, om det er nødvendigt og relevant?

Hvorfor er det ikke nok, at vedkommende rigtig gerne vil se koncerten?

Når vi andre bestiller billet til en koncert, skal vi jo ikke først aflevere en ansøgning med henvisninger til paragraffer og ankeafgørelser eller komme med velbegrundede og uddybende argumenter for, hvorfor det er nødvendigt at komme til lige netop den koncert, mens du så samtidig også skal kunne dokumentere, at du vitterlig får noget ud af den.

Kunne du tænke dig sådan et liv? Nej, vel?

Det er nemlig helt urimelige vilkår at byde andre mennesker, men alligevel er det den virkelighed rigtig mange mennesker med handicap lever i.

Det er en nedværdigende og diskriminerende måde at behandle mennesker på. Det system, der i handlingsplaner skriver fine omfavnende ord, er det samme system, der begrænser de handicappede i deres muligheder for at få et meningsfuldt og indholdsrigt liv.

Hvorfor er det så svært at forstå, at der bag budgettet eksisterer rigtige mennesker. Mennesker som har drømme og ønsker for deres liv. Som også gerne vil ud og opleve verdenen. Godt nok er de handicappede. Men alligevel…. Det burde vel ikke ændre på retten til et liv, der giver mening!!

Hvad ville der ske, hvis man indførte FRI LEDSAGELSE TIL FRITID OG FERIE.

Mon ikke der kunne frigives rigtig mange ledsager timer, hvis der blev sagsbehandlet noget mindre…..?

Det nye år begyndte ellers med en opsang fra Socialminister Manu Sareen, hvor han i et brev til alle landets kommuner opfordrede dem til at sikre, at “intentionen og formålet med serviceloven” blev overholdt, ligesom han i brevet betegnede den pædagogiske ledsagelse som “en kommunal kerneydelse”. Det er rigtigt fint, at Socialministeren sender dem en velfortjent opsang, men problemet er bare, at der ikke er nogen, der tager ham seriøst, hvilket KL også slog fast med kommentaren ”at handicappede ikke har ret til ledsaget ferie”.

At Socialministeren så svarer retur, ”at han er ved at være træt af KL” og at han håber, at de pågældende kommuner i stedet ”vil lade sig inspirere af de kommuner, som er gode til at sikre adgang til aktiviteter uden for bostederne”, gør nok heller ikke det helt store indtryk på KL, idet deres formand for Social- og Sundhedsudvalget, Thomas Adelskov grundlæggende mener, at ”kommunerne har brug for handlefrihed til at prioritere ressourcerne uden for megen styring ovenfra”.

Så budskabet fra KL til landspolitikerne eller nok snarere til Socialminister Manu Sareen, er vel egentlig. Bland jer uden om!

Thomas Adelskov og KL mener øjensynligt, at det kommunale selvstyre (enevælde) har det bedst uden al for megen indblanding fra Christiansborg.

Men var ideen med det kommunale selvstyre ikke, at det skulle foregå ”under statens tilsyn……” ??

Når man står på sidelinjen og betragter sceneriet, er det rystende, at ingen af parterne forholder sig til, hvordan situationen kan løses. KL såvel som Socialministeren vasker deres hænder og kaster så ansvaret fra sig af frygt for, at ”problembarnet” hænger på dem.

Men kære politikere – det er jo ikke et problem, der forsvinder af sig selv. I er nødt til at sætte jer ved samme bord og finde en løsning.

Denne her debat burde på INGEN måde handle om, hvorvidt mennesker med handicap har ret til ledsaget ferie og fritid eller ej.

For det har de!! Ikke kun i henhold til Menneskerettighederne og FN’s Handicapkonvention, men så sandelig også i henhold til regeringens Handicappolitiske handlingsplan ”Et samfund for alle”, hvor det stadfæstes i regeringens tre visioner. 

”Vision 1 – Regeringen vil arbejde for et samfund med respekt for forskellighed, hvor alle mennesker indgår ligeværdigt som medborgere i samfundets mange fællesskaber”.

”Vision 2 – Regeringen vil arbejde for et samfund, som understøtter mennesker med handicap i at opnå øget selvbestemmelse og ansvar for eget liv”.

”Vision 3 – Regeringen vil arbejde for et samfund, hvor der er fokus på det enkelte menneskes ressourcer, og hvor mennesker med handicap støttes i at realisere og bidrage med deres fulde potentiale”.

Så det eneste debatten burde handle om, er, hvordan alle disse fine ord kan effektueres ude i kommunerne. Og det store spørgsmål. HVEM SKAL BETALE? Ja, det må parterne altså løse indbyrdes. Det kan ikke være rigtigt, at det er de handicappede, der skal betale prisen, fordi KL og Socialministeren indbyrdes kæmper for ikke at ende op med regningen.

De har hver især så travlt med henholdsvis at påpege, at intentionerne og hensigten med Serviceloven blandt andet er at sikre mennesker med handicap mulighed for at få et fritidsliv med udflugter og ferie, og hårdnakket fastholde, at der ingen steder står, at de SKAL have den hjælp. De er så optaget af at analysere Serviceloven, at de helt glemmer at forholde sig til dem, sagen drejer sig om. 

DE HANDICAPPEDE…..!!

De mennesker der på grund af et handicap ikke kan færdes på egen hånd og som lige nu er fanget mellem to instanser. Det er dem, det hele handler om.

For at mennesker med handicap kan leve et selvstændigt liv på egne præmisser, er det nødvendigt med en ændring – ikke kun af Serviceloven, men af hele vores tankegang omkring de ydelser som handicappede modtager.

Tonen er nødt til at ændre sig.

I stedet for at fortsætte den her nytteløse magtkamp med mudderkastning og ordkløveri, burde Staten som den tilsynsførende part efterhånden været nået til den konklusion, at det ikke nytter at blive ved med at håbe på, at KL og kommunerne ændrer kurs.

Socialministeren siger, at ”det vil være rigtig ærgerligt, hvis vi skal til at ændre hele vores lovgivning, fordi 12 kommuner ud af 98 ikke kan finde ud af det”.

Men hvem er det egentlig ærgerligt for?

De handicappede….??

Jeg tror faktisk, at alle handicappede og deres pårørende ville blive utrolig lettede, hvis Socialministeren ændrede lovgivningen, så de handicappede, der ikke kan færdes på egen hånd, blev sikret minimum 15 timers ledsagelse om måneden til fritidsaktiviteter og ferie og måske Socialministeren endda kunne sikre dem 2 ugers ledsaget ferie om året.

At det så skulle medvirke til, at nogle kommuner gør de 15 timer til deres maksimum, tror jeg ikke udgør så stort et problem, at det ligefrem skal spænde ben for at lovgive om antallet af ledsager timer. Socialministeren skal jo bare sørge for, at formuleringen ikke kan analyseres til en anden ordlyd af kommunerne.

Og skal vi gå ned i bagatellerne, så er det jo rent faktisk heller ikke kun 12 kommuner, det drejer sig om – det er vel snarer de tidligere omtalte 47 ud af 98 kommuner, der ikke rigtig kan finde ud af det!!

I stedet for hele tiden at kaste bolden videre uden selv at tage det fornødne ansvar, burde Socialministeren tage handlingsplanen “Et samfund for alle” under armen og sætte sig ved forhandlingsbordet, og en gang for alle ved lov sikre de handicappede deres rettigheder til et selvstændigt liv.

Hvilken gavn gør de fine hensigter og intentioner i handlingsplanen ellers….

Så kære Manu Sareen – det er rigtigt fint, at du bekymrer dig over forholdene for de handicappede, men er det ikke ved at være på tide, at du gør noget mere konstruktivt…. ?

Du burde efterhånden været nået til den erkendelse, at det ikke længere hjælper at opfordre, henstille, bede pænt om og håbe på…….

Hvor mange gange siger du til dine børn ”Det må I altså ikke” før du ændre strategi… ??

Du må snart have stillet dig selv det spørgsmål, om kommunerne nu også kan magte den megen frihed……?

Hvad skal der til, før du begynder at lovgive dig frem til nogle bedre vilkår for mennesker med handicap?

Vis nu at du tør. Ellers ender du som den femte Socialminister i rækken, der ikke sætter et nævneværdigt aftryk i minister stolen, før du overlader embedet til den næste…..

20 kommentarer til “Handicappede har vel også brug for ferie…?

  1. Camilla jørgensen

    Kære Jannike tusind tak for det her oplæg det rør mig meget som handikapede at der trods alt er nogen der tænker på os

    Jeg er selv mega trist over vi ikke kan ha del i alt det sjove længer være til festval ud og rejse og opleve verden

    Jeg elsker og rejse og opleve verden jeg elsker Sølund festivalen jeg elsker vinterlege som er ski tur for handikapede jeg tør dårligt nok tænke hvis det en dag ikke er der mere hvad skal jeg så lave ??

    Hvad siger i Menu Seren og KL HVAD SKAL JEG SÅ LAVE???

    mvh camilla

     
    Reply
    1. Jannike

      Tusind tak for dine søde ord. Den kyniske tone der efterhånden altid er, når politikerne og KL debatterer om handicappede, gør mig så vred.

      Så jeg håber virkelig at kunne gøre en forskel. Jeg vil i hvert fald gøre hvad jeg kan.

      For ja, hvad skal du og andre lave, hvis ikke I kan komme ud og få nogle oplevelser som alle andre??

       
      Reply
  2. Hans Nyberg

    Til dem der beklager sig over at de handicappede ikke mere må betale for ledsagelse. Har i nogensinde tænkt på hvad det koster en beboer som er nød til at ha sin helt egen ledsager til for exempel Sølund. Hvis du skal køres i kørestol så kan du ikke dele med flere.
    Jeg kan se at Lasse Mortensen beklager sig i Stiften hvor han fortæller at de overnattende besøgere er faldet fra 7.500 til 1.500.
    Hvor mange tror du har råd i dag på den nye pension til at betale for en ledsagere i 2 dage. I det bosted min datter boede i stoppede de Sølund i 2010. Det var blevet for dyrt for beboerne da billetten også steg til det dobbelte.

    Her er en lille simpel kalkulation-beregnet efter den måde man betalte da man solgte ledsagertimer i bostederne ulovlig.
    Beboer 2 dage på festival
    725 billet
    100 overnatning+morgenmad
    Mad 2×200
    ——————–
    1225

    ledsagerbillet 300
    ledsager 2 dage x 1.660 (170 kr timen + kolonitillæg)
    Ledsager overnatning 100
    Ledsager mad 2×200
    —————————–
    4.120
    i alt 5.345

    Og så har jeg slet ikke indregnet transport da jeg antar at de bruger bostedets bus som de også sikkert har betalt ulovlige brugerbetalinger for. Det gør beboerne i mindst halvdelen af Danmarks bosteder.

     
    Reply
    1. Jannike

      Nej, jeg tror faktisk ikke, at der er nogen som helst, der tænker over, hvad det egentlig er, vi taler om. Hvad det rent faktisk koster den handicappede at skulle betale for ledsagelse. Det går “sjovt” nok tabt i debatten.

      Der er jo også lige alt det andet, vi andre slet ikke tænker på som oplevelser – biograf, teater, cafe, sport mv. – de oplevelser blir’ der nok heller ikke mange af, hvis den handicappede ud over billet/entre/transport også skal betale ledsageren 170-200 kr. i timen.

      Så TUSIND tak for dit regne eksempel. Forhåbentlig det kan sætte tingene lidt i perspektiv og gøre det klart for enhver, at det ikke er en mulig løsning på ledsagelse til fritid og ferie – bare at lade “dem” betale selv.

       
      Reply
  3. joan

    Det handler vel også om at de handicappede ikke selv må betale for deres ledsager. . Hvilket jeg synes er fuldstændig urimeligt.. jeg arbejder med yngre senhjerneskadede, vi har tidligere været på ferie med vores beboere, dette må vi ikke mere da beboerne jo skal betale vores løn..

     
    Reply
    1. Jannike

      Egentlig synes jeg ikke, at de handicappede selv skal betale for ledsagelse. Det må og skal være en kommunal opgave. Risikoen er jo, at kommunerne så bruger den strategi andre steder og inden vi ser os om, har kommunerne “listet” brugerbetaling ind på andre områder. Den ene hånd tager den anden….

      Men jeg synes derimod heller ikke, at det er okay, at man fra den ene dag til den anden ulovliggør, at handicappede selv betaler for ledsagelse uden, at det samtidig følges op af en anden lov, som sikre de handicappede, at kommunen eller staten betaler i stedet, for så er det jo netop, at de havner i den situation, som hele debatten drejer sig om. Nemlig, at kommunerne lukker kassen i og de handicappede spærres inde bag hjemmets fire vægge.

       
      Reply
  4. Oliver

    Jeg boede på en instituition hvor der vae flere kørestolsbrugere, og her kommer min holdning:
    Jeg synes at det er urimeligt at tage friheden ,til at rejse, fra handicappede. Og at staten ikke vil betale for at de/I kan få en ledsager med er bare for meget !
    ALLE HANDICAPPEDE HAR RET TIL FERIE!

     
    Reply
    1. Jannike

      Jeg er fuldkommen enig med dig. Det handler nemlig lige præcis om, at de handicappede frarøves deres frihed. Ikke kun friheden til at rejse, men friheden til at forme eget liv på egne præmisser.

      Hvis ikke kommunen betaler, må staten simpelthen påtage sig den omkostning. Det er kun rimeligt. Vi læser og hører så mange gange i diverse medier, at regeringen har bevilliget flere penge til et eller andet område på grund af en opstået situation, så hvorfor det ikke sker, når det handler om en handicap relateret udgift, kan man jo undre sig over. Men det er øjensynligt et område, der ikke har synderlig høj prioritering for regeringen…..

       
      Reply
  5. Bjarne Jensen

    Til Michelle:
    Nu er det vel ikke de pårørende, der skal ledsage en 40-årig eller ældre på ferie. Pårørende til handicappede har også et liv. I de fleste familier er det i øvrigt de pårørende, der tager slæbet også når det handler om ferier. Men da jeg selv fik en rygmarvsskade, var der lige præcis ikke behov for, at det var en pårørende, der var med på ferien. Jeg var nemlig ikke blevet udsat for de udfordringer, som i den forbindelse fik mig tilbage på benene, så jeg næsten genvandt førligheden. Det havde de ganske enkelt ikke haft mod eller nerver til.

    Når man ser, hvad Thomas Adelskov og hans ligesindede rager til sig i løn og honorarer foruden diverse sideben, burde det være muligt at finde midler i budgettet til en ledsager. Desværre har sådanne personer helt mistet følingen med, hvad der rører sig i samfundet, som de ellers er valgt eller ansat til at hjælpe med at administrere. Bemærk ordlyden: De skal tjene befolkningen – det er ikke omvendt.

     
    Reply
    1. Jannike

      Enig. Ledsagelse er ikke en opgave, der skal pålægges de pårørende – hverken forældre eller søskende. Pårørende deltager i forvejen rigtigt meget i deres barns liv i form af de mange ekstra lægebesøg, hospitalsindlæggelser, behandlinger osv.. Så mon ikke ens barn en gang imellem har brug for lidt luftforandring. Så spændende er det nok heller ikke hele livet igennem at skulle være afhængig af sine forældre. Ledsagelse skal være en kommunal ydelse.

       
      Reply
  6. Charlotte Andersen

    Hvor er det bare godt skrevet. Jeg arbejder som socialpædagog og har oplevet hvorledes vores borger er fuldstændig isoleret fra alt det, de deltog i før i tiden, såsom Sølund Festival, ferier osv. Det har bestemt ikke været sjovt, at være vidne til. Sommeren 2014 var helt skidt. Vi pædagoger skiftedes til at holde ferie, hvor mange af os rejste en tur syd på eller deltog i festivaler rundt om i landet.
    Den mulighed havde vi, men da vi kom tilbage på arbejde efter endt ferie, sad borgerne stadig indenfor bostedets fire vægge uden, at have fået en på opleveren. Bevares, vi kunne da køre en tur i skoven, men vi skulle være tilbage inden personalet fik fri.
    Nok er nok…, derfor satte jeg mig for sammen med en kollega at denne uretfærdighed, vil vi ikke længere være vidne til. Derfor startede vi vikarbureauet “Trygvikar” hvor borgerne kan tilkøbe sig ledsagelse af deres egne kendte pædagoger. Det går i al sin enkelthed ud på, at pædagogen enten bruger en fridag eller får tjenestefri uden løn og bliver ansat hos Trygvikar. Borgeren betaler 200 kr. i timen, som er ledsagerens løn – dertil kommer et adm. gebyr som indeholder forsikring.
    Det her er ikke nogen salgstale. Vi tjener ikke på det, vi vil bare ikke være med til denne uretfærdige behandling af denne gruppe borger.
    De skal ud hvor alle de gode oplevelser er sammen med deres pædagoger. Det betyder nemlig også rigtig meget for os pædagoger, at få nogle gode oplevelser med vores borger.

     
    Reply
    1. Jannike

      Mange tak for dine rosende ord.

      Ja, det er sørgeligt at se på, hvordan vores samfund støt og roligt indskrænker handicappedes muligheder for at få et selvstændigt liv på egne præmisser. Og så i disse inklusionstider….

      Selvom jeg ikke ser nogen som helst rimelighed i, at handicappede selv skal betale for ledsagelse, synes jeg det er et fint initiativ, I har taget. Så får dem, der har råd til det i det mindste muligheden for at tilkøbe den ydelse, kommunen snyder dem for.

      Men det er ikke en holdbar situation, hvis tilkøb af ledsagelse mere går hen og blir’ normen end undtagelsen. Men en rigtig fin nødløsning, indtil politikerne og KL har diskuteret færdigt.

       
      Reply
  7. Michelle

    hvor er de pårørende til koncerter osv?? Skal vi ik hjælpe hinanden i stedet for at kommunen skal tage alt ansvar?? Kan godt forstå de der ingen pårørende har skal ha fuld tilskud!

     
    Reply
    1. Jannike

      Mange tak for din kommentar til mit indlæg. Jeg tror de fleste forældrene allerede tager det største ansvar. Men nu handler indlægget om handicappedes ret til eget liv. Om retten til et selvstændigt liv på egne præmisser. På et eller andet tidspunkt vil selv handicappede unge mennesker gerne have deres eget liv uden at skulle være afhængige af mor og far. Jeg tror ikke, at der er særlig mange unge mennesker, der gider at have mor eller far med på slæb, når de skal til fest, koncert, på cafe, til fodboldkamp eller for eksempel i bowling hallen med vennerne. Og slet ikke, når de er blevet voksen og er flyttet hjemmefra.

       
      Reply
    2. Jeannette Andersen

      De pårørende er der hele tiden.. Jeg taler som mor til en handicappede. Men hvor fedt er det som 25 årig at have sin mor på 55 år med til koncert ???? En ledsager på samme alder er da bedst. Jeg personligt bruger 14 dage om året til at holde ferie med min handicappede datter hvor det er på hendes præmisser. Hun kommer hjem til alle højtider og mange weekends. Jeg ved at pårørende er meget på ….,

       
      Reply
      1. Jannike

        Tak for din fine kommentar. Jeg er helt enig med dig. Pårørende til handicappede er der!! – og nok mere end så mange andre forældre.

        Jeg tror bare, at der er mange, som glemmer, at ledsagelse kun ydes for at dække de handicappedes behov og give dem mulighed for at stå på egne ben og ikke for at aflaste forældre og pårørende.

        Som du selv skriver, er ens barn jo stadig en del af familien og deltager i familiens sammenkomster, højtider og ferier. Ledsagelse er ikke en erstatning for mor og far.

         
        Reply
    3. Ulla

      Kære Michelle.
      Efter mange års arbejde med handicappede, har jeg dagligt mødt engagerede og aktive forældre.
      Men det er som du måske ikke helt forstår ,det handler om noget helt andet.
      Det handler om den handicappedes frihed til selv at vælge aktivitet og, hvem de gør den med.,tror næppe du vil bryde dig om at have dine forældre eller søskende med til ungdomsgilde eller fed koncert.
      Den anden del er at familier jo ofte består af mere end den handicappede eks. Søskende, der i forvejen er super gode til almen hensynstagen,- men som også har brug for forældrene er der for dem.
      Det er stor og vigtig opgave for forældrene. De jeg kender gør det suverænt.
      Så det ville være skønt, hvis du også ville være med og støtte op om de får hjælp.
      Du kunne jo prøve en gang at være frivillig ledsager. Det er en oplevelse ,der ikke kan sættes kroner eller ord på.
      Flot gået Jannike

       
      Reply
      1. Jannike

        Tusind tak for dine ord. Det er dejligt med kommentarer fra nogle, der ser tingene fra en professionel vinkel – så det ikke kun er forældre og pårørende til handicappede, der “råber” op.

        Og jeg kunne ikke være mere enig med dig. Det handler lige præcis om at holde fokus på, hvad det hele handler om. Nemlig de handicappedes ret og frihed til at kunne præge deres eget liv. Friheden til at bestemme selv!! Og ikke om, hvorvidt vi forældre kan gøre noget mere og ikke bare “tørrer ansvaret af på kommunen”.

         
        Reply
  8. lene olesen

    Jeg er fysisk handicapet. Og er så heldig at have ledsager 15 t om mdr. Det er simpelthen guld værd. I de kommuner hvor de ikke har den ordning, skulle alle byrødderne prøve at side indespæret i en mdr. Det er det vi straffer de kriminelle med, de får dog lov til at tage på arbejde hvis de har det. For de kriminelle er det en straf, hvad er det for de handicapet ? Er vi ikke straffet nok med vores handicap. Nu må politikerne gå i tænkeboks og tænke om det er et liv de har lyst til at leve, det tror jeg ikke de vil, hvorfor skal handicapet så?????

     
    Reply
    1. Jannike

      Lige præcis. Du har fuldkommen ret. Når politikerne sidder med deres budgetter, glemmer de, at det er mennesker, det handler om. Tusind tak for din kommentar.

       
      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *